FDM teknisk rådgivning og juridisk rådgivning får hvert år flere end 70.000 henvendelser fra medlemmer om problemfyldt bil, parkeringsafgifter, uenigheder med værkstedet, valg af sommer- og vinterdæk, forsikring, vedligeholdelse af bilen, færdselsregler, køb af bil på el eller brændstof, ladeløsninger og meget andet.
-
Langt de fleste spørgsmål besvares, og mange problemer løses, via mail eller over telefonen.
-
FDM analyserer sagen teknisk og juridisk, og vi vurderer sammen med dig, om dine ønsker er mulige og realistiske.
-
Vurderes det, at der er grundlag for at gå videre, lægges der en plan sammen med dig.
-
Kræver sagen yderligere hjælp, kan FDM rådgive dig i din dialog med modparten.
-
Hvis sagen kræver det, kan FDM gå i dialog på dine vegne med henblik på forhandling og evt. rejse krav eller bestride krav på dine vegne.
-
Løses sagen ikke ved forhandling, og vurderes det stadig, at du kan opnå en bedre retsstilling ved at gå videre, så vurderes det også, hvordan du kan gå videre, f.eks. ved ankenævn eller domstole.
-
Skal sagen i et af de relevante ankenævn, kan FDM rådgive og om nødvendigt levere relevant juridiske input til ankenævnet.
-
I særlige situationer kan FDM føre en retssag for dig ved domstolene. Det kan både være i de situationer, hvor der ikke er nævnsdækning, eller hvor du eller modparten ønsker at ”anke” en nævnsafgørelse.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan FDM normalt behandler din sag.
Hvordan modtager FDM min sag, hvor der er en mulig konflikt med en modpart?
Når du ringer til FDM eller oplyser os om dit problem via mail, vil vi vurdere, om der er grundlag for at rejse eller bestride et krav, eller om du er bedst tjent med ikke at gå videre. Er der grundlag for at gå videre, modtager du rådgivning til at løse problemet med modparten.
FDM forsøger altid at rådgive ud fra at løse sagen i mindelighed, da det ofte sparer tid for alle parter, og problemet løses hurtigt. Det er ofte hårdt at være i en langvarig konflikt.
FDM hjælper dig med at indgå i dialog, så du ved, hvordan du skal forholde dig i mulige scenarier og løsninger i din sag. Langt de fleste sager løses via dialog med modparten.
Men der er sager, der ender i en situation, hvor der er behov for yderligere hjælp. I 2024 havde FDM ca. 3.500 sager, der ikke kunne løses via dialog med medlemmet og derfor krævede yderligere sagsbehandling og måske forhandlinger med modparter. Disse sager kan tage uger og måneder.
Hvad gør jeg, hvis sagen ikke kan løses ved forhandling?
Hvis du og modparten ikke kan blive enige, er det nødvendigt at vurdere, om der er belæg for at gå videre til ankenævn eller domstole. Sådanne sager kan tage lang tid, og man skal altid vurdere, om man vil bruge sin tid på en konflikt, der kan vare månedsvis og i nogle tilfælde endda årevis.
Husk også, at ved domstole og ankenævn er det sagernes juridiske muligheder, der vurderes. Loven – og dermed dine muligheder – opleves ikke altid som rimelige eller retfærdige.
Du bør normalt ikke gå til hverken ankenævn eller domstole med krav, du ikke har udsigt til at vinde.
Ankenævn
Både på EU-plan og nationalt plan er det politisk bestemt, at forbrugeres konflikter mod erhvervsdrivende som udgangspunkt skal behandles af ankenævn. Domstolen er derfor reserveret til de sagstyper, der ikke er dækket af ankenævn, eller hvor man vil ”anke” afgørelsen fra et nævn.
Der er mere end 25 ministergodkendte forbrugernævn inden for forskellige brancher i Danmark. De godkendte ankenævn, der typisk er relevante for bilister, er Parkeringsklagenævnet, Ankenævn for biler, Forbrugerklagenævnet, Forsikringsankenævnet, Det finansielle ankenævn og Ankenævn for køreundervisning.
Disse ankenævn er skabt til at være første led i domstolssystemet for forbrugersager. Anlægges en forbrugersag ved domstolene, skal retten orientere forbrugeren om muligheden for nævnsbehandling. Hvis sagen henvises til et ankenævn, lukkes retssagen.
Alle ankenævn er sammensat, så de består af et lige antal nævnsmedlemmer fra forbruger- og erhvervsside samt en formand, der i det daglige er dommer ved enten byret, landsret eller ved Højesteret. FDM har udpeget forbrugerrepræsentanter i en række ankenævn.
På grund af disse forhold vil FDM også normalt rådgive dig til at få sagen behandlet i et nævn, hvis det findes på området. Inden du går til ankenævnet, er det vigtigt at vurdere sagen ud fra de juridiske muligheder, så du undgår unødvendige skuffelser.
FDM rådgiver også i forbindelse med sager ved ankenævn. Alle ankenævn er dog opbygget på en måde, hvor forbrugerne selv kan anlægge sager. Du behøver for så vidt ikke rådgivning, men du bør ikke bruge din tid på at føre en sag, medmindre der er udsigt til at du kan få medhold, så rådgivning er normalt klart det bedste for dig.
Hvorfor skal jeg tage min sag i et ankenævn?
Sagsbehandlingen ved ankenævn er altid meget billigere og ofte meget hurtigere end ved domstolene, og det er nemmere at håndtere sagen selv. Samtidig er nævnene ofte specialiserede i en bestemt branches sagstyper.
Vælger du at gå direkte til domstolene, er du normalt afskåret fra at opnå retshjælpsforsikringsdækning til retssagens omkostninger. Retshjælpen er indeholdt i kaskoforsikringer (og i indboforsikringer til de fleste andre sager end om biler).
Hvad koster det er få min sag behandlet hos et ankenævn?
Du skal betale et klagegebyr for at få din sag behandlet i et ankenævn. Beløbet kan variere, og i Ankenævn for biler er det f.eks. 500 kr., som du får retur, hvis din sag afvises, sagen forliges inden nævnsbehandling, eller du får medhold.
Hvordan behandles min sag ved et ankenævn?
Sagsbehandlingen ved nævnene ligner en meget forenklet udgave af domstolenes sagsbehandling.
Når en sag indbringes for et ankenævn, skal den først oplyses. Det betyder, at begge parter skal høres og indsende relevante dokumenter i sagen. Det kan være testrapporter, fotos, udtalelser, fakturaer, slutsedler, parkeringsbøder, taksatorrapporter mv.
Det er også her, parterne indsender deres juridiske argumenter, og for FDM-medlemmer er det en del af FDMs rådgivning at sammenfatte juraen, når vi vurderer, at du bør gå videre med sagen. Hvis nævnets sekretariat vurderer, at det er nødvendigt, indhentes yderligere oplysninger eller f.eks. en sagkyndigvurdering.
Når sagen er oplyst, forelægges den for selve nævnet. Herefter træffer nævnet sin afgørelse, der skal basere sig på en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder. Nævnene træffer afgørelse på skriftligt grundlag, så man kan ikke afhøre vidner eller parter. Er der i en sag behov for afhøringer, kan nævnene ikke behandle sagen, der så må til domstolen som første instans.
I afgørelsen kan du enten få medhold, helt eller delvist, eller ikke få medhold. Får du medhold i et ankenævn, skal modparten efterleve afgørelsen inden 30 dage.
Har jeg pligt til at svare i en ankenævnssag?
Nej, det gælder både ved ankenævn og ved domstolene, men det er normalt dumt ikke at svare, fordi man dermed afskærer sig fra at varetage egne interesser.
Vælger du ikke at svare i sagen, vil nævnet eller retten ofte lægge modpartens indlægning til grund, og ens manglende svar vil derfor ofte være til fordel for modparten.
Kan jeg tilbagekalde en sag, der ikke er afgjort?
Ja, det kan du altid, og det sker ofte, at sager forliges og derfor tilbagekaldes.
Har du først anlagt sagen, bør du normalt kun tilbagekalde en sag, der ikke bliver forligt, hvis du indser, at du vil tabe sagen.
Hvad gør jeg, hvis ankenævnets afgørelse ikke efterleves?
Har du fået medhold, og retter modpartens sig efter afgørelsen, er sagen slut.
Hvis modparten derimod ikke vil efterleve afgørelsen, kan denne ”anke” sagen til næste instans, som er byretten, eller lade forbrugeren stå for at anlægge sagen ved byretten. I langt de fleste tilfælde ender retssagerne erfaringsvis med samme resultat, som ankenævnet kom frem til.
Får du ikke medhold, kan du også ”anke” sagen for domstolene ved at anlægge sagen ved byretten. De forskellige ankenævn er derfor ikke den eneste klagemulighed, du har.
Har du vundet sagen i et klagenævn, men nægter modparten at efterleve afgørelsen, kan du kontakte FDM. Hvis FDM heller ikke kan få modparten til at efterleve afgørelsen, vil næste skridt ofte være domstolene.
Byret, landsret og Højesteret
Byretten er en slags ankeinstans for nævnsafgørelser, ligesom byretterne også behandler de forbrugersager, der ikke er dækket af nævn. Retssager tager oftest meget længere tid end ankenævnsdelen af sagen. Faktisk kan retssager tage flere år.
I teorien må alle anlægge og føre retssager, men i praksis er mulighederne for et godt resultat ofte afhængig af en erfaren advokat. Selv uden brug af advokat vil en retssag normalt være meget dyr at føre selv.
FDM har mulighed for at føre retssager, hvis vi vurderer, at der er en god sag. Ikke mindst hvis sagen også indeholder principielle elementer, så afgørelsen kan gælde mange bilister og medlemmer. Vælger FDM at føre en sag, vil du ikke have udgifter til sagens omkostninger i retten, uanset om du vinder eller taber retssagen.
Hvis FDM ikke fører din sag, kan du vælge egen advokat og søge retshjælp.
Mange af FDMs retssager, især dem fra landsretterne og Højesteret, har skabt afklaring på tvivlsomme forhold, som både bilisterne og brancherne kan rette sig efter.
Kan jeg få retshjælp til at føre min retssag?
Det er dyrt at føre retssager. Har du en kaskoforsikring kan du dog ofte få retshjælpsforsikringsdækning, der dækker en del af udgifterne, hvis forsikringsselskabet vurderer, at du har udsigt til at få medhold i retssagen.
For at få retshjælpsforsikring kræver det, at en sag først har været prøvet ved et ankenævn. Ellers vil retssagen som udgangspunkt være for egen regning.
Opfylder du de økonomiske kriterier, kan du få fri proces af staten.
Har du brug for hjælp?
Husk, at du som medlem af FDM kan få rådgivning af juridiske eksperter om dine rettigheder som forbruger.